Millionærklubben

00:00 Hos Saxo Bank har vi gjort det let og simpelt at investere, uanset om du er ny eller erfaren investor, og sådan da til nogle af markedets leveste priser. Opret din konto gratis i dag på saxobank.dk Du lytter til Euro Investor. 00:21 Millionærklubben er sponsoret af Saxebank. Forbrugerrådet Tænk har kåret Saxebanks aktiesparekonto til bedst i test. Her får du nemlig frihed til at investere, som du vil, og til med får du lavere beskatning på afkast, så du får mest muligt ud af dine penge. 00:36 Millionærklubben fra Jørinvestor med Bodil Johanne Gansel. 00:47 Det er helt klart på min bucket list det land, vi skal tale om i dag, men det er selvfølgelig mest som feriemål, som investeringsmål, der ved jeg faktisk ikke rigtigt, om det er noget for mig. Men det bliver jeg formentlig klogere på i løbet af den kommende time. Vi zoomer ind på Japan og japanske aktier. Velkommen til Millionærklubben. Og velkommen til Oskar Barnard Berthansson, investeringsstrateg i Saxo Bank. Og til Bjørn Tango Sillemann, der er chefanalytiker i Danske Banks afdeling for makroanalyse. Det vil sige, at du sidder netop ikke og holder øje med aktiekurser nede på selskabsniveau, men sikkert på ordnet niveau, forstående med Bjørn. 01:24 Ja, det er selvfølgelig noget, vi holder øje med, men detaljerne lærer jeg om. 01:29 Ja, og dem kan vi godt tage os af. Har I egentlig været i Japan nogle gange? 01:33 Jeg har mellemlandet to gange i Jæfland, og jeg har den også på bucketlist for at være der lidt længere, for jeg nåede kun lige at spise noget middag og så hjem næste morgen to gange. Det er et spændende land. 01:44 Det er det bestemt. Hvad med dig, Bjørn? 01:45 Nej, jeg har aldrig været der, og det fortryder jeg også lidt, men dengang jeg ligesom havde muligheden før, der var børn, og det var helt uoverskueligt, fordi det er jo tusind tidszoner, som man vender jo døgnet helt rundt. Der er... Der var det simpelthen bare for dyrt. Så blev det Thailand og Vietnam i stedet for. Og det er bare blevet endnu længere, fordi du jo ikke kan flyve direkte længere. Nu skal du syd om eller nord om, på grund af alle de krige og så videre. 02:09 Det er måske ikke specielt billigt at holde ferie der, men ikke desto mindre, så har det måske været okay det seneste stykke tid. Vi har haft en relativt svag, igen i hvert fald, men det fik den amerikanske og den japanske centralbank, så lavet om på i slutningen af sidste uge, og det kan vi vende tilbage til senere i udsendelse. Men bare lige sådan indledningsvis, Bjørn, ser du yderligere svækkelser af hjernen foran dig? 02:29 Altså indtil det ryg, vi fik ned i dollar yen her i sidste uge, så gjorde jeg, men nu er vi jo kommet dertil. Jeg tror, hvis vi går ind i en periode nu, hvor energimarkederne bliver... 02:42 Sådan bliver det lidt mere roligt, så ser jeg potentiale for, at vi kan komme længere ned omkring 155-150 range der for et dollar hjemme, men der skal jo grætte meget til i forhold til en opstramning af prisningen på den amerikanske centralbank for eksempel, så begynder hjemmen at se modvind igen. 03:03 Og vi ligger 157-158 det niveau lige nu her til morgen. Nå, vi vender meget mere tilbage til det makroblik, som du har lovet at give os på Japan, Bjørn, og selvfølgelig også på japanske aktier, Oscar. Det skal du stå for, men først skal vi altså lige have styr på, hvad der foregår ude. 03:21 Næster kunne ikke helt holde sig i grønt i går. S&P 500 knap og nap, og Dow Jones endte op med 0,7 procent ovenpå, altså flere dages optur. Så nu er spørgsmålet, Oscar, om vi lige skal i gang med at tage os en breather ud på de store markeder, de store aktiemarkeder, eller kan vi se mere optur foran os? 03:42 who knows, ikke? Altså, jeg føler lidt, altså her i nat for eksempel, nu Sydkorea og Japan, de vil jo bestemt ikke sige, det er det samme land, jo, men som dansker føler man lidt, det er ude i Asien det hele, og Sydkorea er nede 4-5 procent i nat igen. Og det er jo lidt sjovt med sådan et marked, fordi det er jo ikke noget, jeg normalt har kigget på før, hvor jeg tænkte, sydkoreanske aktier, det er fuldstændig ligegyldigt, men det er alligevel sådan en en eller anden proxy for, hvad der sker inden for især de her microchip-aktier. 04:12 og også hvad der sker inden for den gearet investor. Nu talte vi lige os to før om, at Jamie Dimon fra JP Morgan har været ude og italesætte det her med stor gearing, blandt dem med store. Og der synes jeg bare, at Sydkorea er sådan et kongeeksempel på, hvor vildt det kan gå til begge sider, når der kommer hype og gearing ind i markedet. Altså igen, Sydkorea som index, det hedder Cosby, var op 120% på et tidspunkt i år. Nu er vi op 50-60%, så det er jo stadig meget flot. 04:44 Men det var altså kun en måned, der skulle til, at vi gik fra 120 til 50%. Så det siger noget om, at de her store udsving, der har været den seneste måned, især de her tech-aktier og især microchip-aktier, 04:59 Det tror jeg ikke er overstået. 05:00 Og det var også lidt det, man så. Du fik en kæmpe optur, faktisk der har kørt den seneste uge frem til i går aftes. Og da man så fik f.eks. det her SpaceX-regnskab igen, det er jo ikke noget, der taler direkte ind til hverken Sydkorea eller nødvendigvis mikrochip-marked, men det siger noget om de her store udsving. De er altså ikke helt forbi endnu. Og det tror jeg bare, man skal være klar over. Jeg tror, det er for tidligt at gå ind og sige, nu kører Nasdaq op. 05:24 Var det 3% mandag? Man skal nok forvente, at de der store udsving kører både op og ned. 05:33 Men også, når du siger, at det ikke er forbi endnu med de store opsving, betyder det så, at du forestiller dig, at der kommer en periode, hvor det bliver forbi, eller er det ikke kommet for at blive? 05:43 Nej, det er ikke kommet for at blive så stor udsving i de her aktier, det tror jeg ikke, men det er nok kommet for at blive for et stykke tid, men det er igen, altså nu havde vi Sanddisk for eksempel også i går aftes regnskab derfra, rimer jo også på Mikrochip, det som er af de her. 05:59 Altså storage. Memory? Ja, jo, både memory, men også flash memory. Der er lidt forskel på de chips, Samsung laver for eksempel, og Sandisk laver. Men alligevel, de går alle sammen ind i et datacenter, og der er manglet på dem. Slår forventningerne? Aktien falder 5%. 06:18 Og det siger noget om, at man havde håbet lidt den her regnskabssæson, da vi hørte fra de her Hyperscalers og Meta og Alphabet og Microsoft, at man blev lidt klogere på den her AI-historie. Hvad for en vej går vi? Jeg føler ikke, at bekymringerne er blevet mere. Jeg føler, at stakes er blevet større. Altså ligesom man sidder ved et pokerbord, og så er der lige blevet... Der er ikke gået all in, men der er lige blevet racet fra alle parter. Alle bruger flere penge. Alle taler stadigvæk om det her enorme capex. Vi er begyndt at se lidt indtjening i de her... 06:51 Det er pæn indtjening, men jeg synes ikke, det er højt nok i forhold til, hvad du ser af investeringer i AI. Du ser indtjeningen komme lidt i de her cloud-divisioner. Men det her store spørgsmål omkring... Altså mine store spørgsmål i hvert fald... 07:05 Hvad bliver produktivitetsforbedringerne i samfundet, drevet af AI? Hvad bliver prisen for AI? Altså igen, hvad er tokenprisen? Hvad vil virksomheder derude betale for det? Og hvad kommer det til at betyde for CAPEX, når vi taler ind i 2027, 2028? Alle de her store spørgsmål, der er det vigtigste i markedet lige nu, fordi det kan godt være, at man som dansk kan lide at kigge på Novo Nordisk. Det kan jeg også godt selv. Men AI er bare det eneste, markedet handler om lige nu. Det er det stadigvæk. Og der er fordi uvidsheden i mit hoved, og tror jeg mange andres, er lige så stor, som den var for en måned siden. 07:41 Så er det, at det er narrativet på dagen, på ugen. Det er nyhederne, der kommer omkring AI, omkring tech, omkring datacenter, omkring bekymringer i overinvestering i forhold til det langsigtede potentiale. Det er det, der kommer til at diktere markedet. Og fordi det er så... 07:58 det fylder så meget af de store index, som det gør, så vil de have udsving i de her individuelle aktier på 5-10% på selv meget smålighed. Det kommer til at køre et stykke tid, og det er jo det, vi ser i nat. Det er det, vi har set den seneste måned, og det tror jeg bare, man skal vende sig til, hvis man vil være en del af det. 08:14 Men Oscar, med så stor usikkerhed og med så store forandringer, som vi kigger ind i i verden, hvad er så dit gode råd til helt almindelige private investorer? Hvordan kommer man igennem sådan en periode, uden at slå sig alt for voldsomt? 08:27 Jamen det er mere, at man ved, hvad man går ind til, synes jeg. At man ikke bliver for skrådsikker her. Så en ting er, at jeg vil passe meget på med at bare løbe efter de her aktiedarlings, der har været på blandede type aktierne. Altså sådan noget Micron og nu Sandisk for eksempel. Altså det er jo aktier, der er afsted flere hundrede procent. Så er de så faldet 50 procent på en måned. At man i hvert fald, hvis man går ind i det, skal vide, det er det game, man går ind til. Indirekte at sige, det er ikke for normale investorer at lege med det der, fordi det kører så meget på en narrativshistorie, og det der med at tro, man har regnet den ud, og man bare ved, at AI, det er bare one way street, og markedet tager fejl, de der skal op 1000% lige om lidt. 09:10 Sådan er der jo nogen, der har de holdninger. Hvis man har den holdning, det kan man godt have, men så skal man i hvert fald være beredt på, og så kan ens portfølge godt falde 50%. Så min... 09:20 Det er jo stadig den der lidt kedelige diversifiseringstankegang, og det er det, man kan blive træt af at høre alle strategier, der står og siger, husk nu at diversifisere osv., men det er måske mere at tænke over... 09:32 Vær bevidst om, hvor meget eksponering vil jeg have til AI-historien, og hvor meget vil jeg have til noget, der ikke er AI. Fordi hvis du køber SP500 lige nu, som der er mange, der føler, men jeg er jo også diversificeret der, det er stadig AI-historie, fordi det er 50%. Så det er der med, at hvis man gerne vil lidt ud af det, så prøv at kigge væk for emerging markets, som også er meget AI-drevet. Kig væk for USA. Kig mere på Europa. Kig på nogle af de her defensive sektorer. Det kunne være noget farma. Det kunne være noget medtech. Vi har meget af herhjemme i Europa, der er blevet fuldstændig smadret de sidste par år. Så man i hvert fald bevidst prøver at komme lidt uden om noget, der ligner diversificering, som f.eks. SP500, men indirekt stadigvæk bare et bedt på tech, og om AI bliver bedre eller dårligere end vindet. 10:15 Ja, jeg møder stadigvæk nye investorer, eller potentielle investorer, som er på vej ind i markedet, som slet ikke har været i aktiemarkedet før, som siger, jeg tror helt sikkert på AI-udvikling og teknologisk udvikling de mange år, så jeg vil gerne investere i det felt. Når vi så begynder at snakke om, ved du, hvordan de er prisfersat i aktier nu? Ved du, om de er dyre eller billige? Ved du, om de er kørt for meget op? Så er folk jo lidt mere lårende. Det er måske ikke det første, man lige kigger på, men det er jo utrolig vigtigt at have styr på. 10:43 Ja, og det er ikke kun det. Der er også mange, der laver den der lette konklusion. Er AI en ting om et år, eller er det ikke en ting? Den der totalt binære. Det er jo helt forkert at tænke sådan, fordi jeg er jo stadigvæk i den lege, der siger, selvfølgelig bliver det en ting. Min store ting, det er igen der med prisen på AI. Altså for eksempel, der er sådan et, på Bloomberg kan man følge sådan et tokenprisindeks. Og det er det eneste, jeg kan finde, men hvor du ligesom prøver at prise, hvad koster en million tokens? Det er jo måden, du... Det er ligesom, hvad koster benzin nede på benzintanken, men for AI-modeller. Så hvad koster de her tokens? 11:15 Tokens den seneste måned for det her index er altså faldet 40% i værdi. Chip-priserne stiger stadig. Din omkostning for datacenter stiger stadig. Så der tænker jeg jo bare helt logisk, jamen hvis din pris for dit output fra datacenter, hvilket token falder, og din pris for at bygge den stiger, jamen så bliver regnestykket sværere, og det er heller ikke så nemt at sætte op, men det er bare, at der er rigtig mange spørgsmål, der hedder andet end bare, er AI her om et år, eller er det ikke? Selvfølgelig er det det. 11:45 Jeg tror rigtig meget, det handler om De her enorme beløb, der bliver brugt for alle de her store hyperscalers. Jeg har nævnt det mange gange, men de bruger alle deres penge på datacenter. Hvad hvis nu, at der ikke er mangel på regnekraft? Hvad hvis nu vi står i en situation, hvor vi faktisk måske har bygget lidt for meget kapacitet i forhold til AI-adoptionen? Så der er ikke nogen, der har svaret på det her. Jeg har det ikke, der er ikke nogen, der har det. Så lad være med at være for skrådsikker. Tag eksponering til AI, hvis man vil det. Men husk nu på, du går ind til et game, hvor aktierne ligger og svinger. 12:20 Regn med, nu siger jeg bare 10-20% om dagen, for det kan sagtens ske. Du kan have en nyhed, en lille bitte nyhed, hvor så stiger aktien 20% på en eller anden opjustering, og så kan du have nogen, der alligevel slår deres forventninger, og så falder det 10%. Så det er egentlig bare, at man ved, hvilket game man går ind til, og der synes jeg bare, at man skal huske på, at der er stadigvæk andre temaer end AI. Og det kan godt være, at det ikke er dem, der styrer de brede bevægelser på markedet, men det kan stadig være en god idé at kigge derhen, når alle løber den samme vej mod teknologi lige nu. 12:47 Bjørn, du sidder med de makroøkonomiske briller på og prøver at finde ud af, hvordan det står til med de store økonomier i verden. Og det betyder vel også unægteligt ret meget for dig, hvordan den her AI-udvikling går. Altså, verden er måske ved at ændre sig på måder, vi aldrig nogensinde har oplevet før, i hvert fald i vores generation. Så hvor meget fylder det i din dagligdag at sidde og holde øje med, hvordan AI-feltet udvikler sig? 13:11 Altså, jeg vil sige, der hvor det har haft størst impact i år, det er jo nok på vores vurdering af amerikansk økonomi, hvor konsensus også var i starten af året, at vi var på vej ind i en afmærkning, og der kunne måske blive plads til... til nogle lavere renter i USA, så er det jo bare gået den helt anden vej, på grund af alle de her investeringer, og kunstig intelligens, der bare virkelig har drevet vækst, og som også skal os nævne, altså alle de her penge, der er blevet spyttet i datacenter, som bare har drevet utrolig meget efterspørgsel, og det giver jo ringe i vandet. 13:44 Der er nogle mennesker, der skal aflønnes for at bygge alt det her. Vi kan begynde at se noget lønpres i den amerikanske økonomi. De ting har jo givet en... En reprisning af den amerikanske centralbank og et nyt syn på styrken af efterspørgelsen i verdens største økonomi. Så det er der, det fylder allermest i makrobilledet. 14:05 Så det lyder til, at det er overvejende indtil videre er en god historie, men er det også en bekymrende historie, fordi det går ret hurtigt, og ingen ved, hvad der skal ske, som Oscar er inde på? 14:14 Ja, det er det helt klart. Det er jo en af de store risikofaktorer, som investorerne holder øje med, og selvfølgelig også som analytiker. Alle de penge, der bliver postet i, der skal gerne komme noget output også. Altså, hvad er forretningsmodellen? Hvor meget afkast kommer der? Altså, kommer der egentlig til strækkelig afkast på alle de investeringer, der er? 14:39 Det åbner jo op for risikoen for korrektioner, for eksempel selvfølgelig på aktiemarkedet. Så selvfølgelig er det noget, der fylder rigtig meget, når der er så store penge i spil. 14:50 Lad os kigge på aktiemarkedet. Derude det danske marked starter i et lille plus. Det handler lige rundt nullet, så det kan hurtigt ændre sig, kan jeg se. Vinderen af aktierne er lige nu Genmap, Cieland Pharma og Carlsberg, men det er altså kun 0,8 procent, som de er oppe med. Det er lidt en kedelig dag. Og så er der selvfølgelig en nyhed ude fra Pandora, at aktien falder 2,4 procent. De har været ude og fortælle, at de skal have en ny CFO. Anders Bøjer fratræder, og der kommer en ny på broen. 15:20 Han hedder Pauno Garcia. Han har en fortid i Walmart og har været regional CFO i Mexico og Central Amerika, og han er selv portugiser. Anders Bøjer, så vidt jeg ved, Oscar, har haft et godt ry og gjort det virkelig godt for Pandora. Det ser ud som, at investorerne er lidt bekymrede. Giver det mening, at aktien skal falde? Eller der kan selvfølgelig også være andre årsager. 15:41 Jeg tror måske, det er derfor. Jeg kender ham ikke personligt, men jo. 15:45 Anders Bøjer eller Paolo? 15:47 Anders Bøjer. Heller ikke Paolo. Okay. Jeg tror faktisk mere, at det er sølvprisen, der gør, at Pandora tager sig et lille huk her til morgenen, hvor ædenmetalleren begynder at tække lidt op ad igen. Så det er jo, hvad der sker. Normalt handler det jo mere om, hvis en CFO går i en virksomhed med meget store problemer, så kan man bekymre sig om, er der et eller andet strukturelt galt. Men Pandora er jo faktisk kommet ret flot tilbage her de sidste tre måneder. 16:17 Så igen, det er ikke for at nedtone hans vigtighed for virksomheden, men det er ikke det, der rykker aktien i dag. Det er mere sølvprisen, som har været noget af det, der har styret. Pandora-aktien her de seneste års tid i hvert fald. Det må man sige. Fordi det er der, deres stort del af deres produktionsomkostninger er jo i sølv, fordi det er det, der smykker er lavet af. 16:37 Så har du et aktuelt perspektiv på Pandora lige nu? Er den interessant, eller vil du holde fingrene væk? Den er jo faktisk stedet pænt. 16:44 Ja, den er stedet rigtig pænt. Nu må jeg ikke hænge mig op på det, men jeg mener, at det er omkring 80 procent siden marts. Det har man ikke rigtig talt om, fordi Pandora var jo blevet fuldstændig smadret. Og Pandora er sådan en sjov størrelse, fordi de jo... 17:03 Man kan sige, at det blev ramt lidt af sådan en perfekt negativ storm ind i årsskiftet, hvor du både havde de her voldsomme accelererende sølvpriser, der var op i 120, hvor hvis dine omkostninger stiger, så rammer det i ens marginer. Og samtidig var de også ramt af ret dårlig vækst i deres store markeder, især i USA. Især det, man kalder for like-for-like-vækst. Så hvis du tager de gamle butikker og siger, hvad sælger de så nu? 17:35 Altså dem, der har været åbne i over et år, hvad sælger de for i år? Der lå de også ret svagt, så det var sådan en perfekt storm med, at du ikke kan lave sådan en rigtig god vækst i dine butikker, og samtidig er du presset på prisen. Og det gjorde også, at du så, at der var sådan en forholdsvis stor shortbase i aktien. Altså mange, der simpelthen havde shortet virksomheden derude, hvilket giver god mening, fordi Igen, en virksomhed, der er presset på omkostning i produktionen, har svag vækst. 18:07 De vil nok også have svag pricing power, altså har svagt ved at give prisstigningen videre til kunderne, og så er man i en rigtig dårlig situation lige pludselig. Og der virkede det som om, at efter deres seneste regnskab, at der vidste de så faktisk, at de begyndte at vokse mere i nogle nye markeder. Så altså kernevæksten i de helt store markeder var stadigvæk forholdsvis beskeden, men at man begyndte at se noget... noget vækst i nogle af de mindre markeder, og så er sølvprisen jo aftaget markant. Og det virker som om, jeg tror, at en stor del af den her stigning, man har set, det har simpelthen været shortere, der har coveret deres position og gået ud af aktien igen. 18:42 Og enten har taget profit, men i hvert fald er kommet ud af de her short bets igen. Så det handler om, altså Pandora, der er det her med, hvis sølvprisen kan holde sig nede, så er det bare rigtig godt for at have styr på marginerne. Og den helt store case, det er jo, hvis de kan lave en turnaround på... 19:00 Især de her like for like. Jeg ved godt, det lyder lidt nørdet, men det er bare det, man holder øje med. Fordi et regnskab kan hurtigt blive forklædt med, at man åbner og lukker butikker. Så der vil man rigtig gerne se på de eksisterende butikker, man kan sammenligne med for et år siden og sige, hvordan det går med dem. Så hvis man begynder ved regnskabet, det er vel... Er det næste uge? 19:18 Jeg kan ikke huske det. 19:18 Inden for et par uger i hvert fald. Det er noget af det, man virkelig skal holde øje med. Fordi det, hvor du kan se rigtig store prisstigninger i aktier, det er typisk, når du, især på sådan en retail virksomhed her, når du kan lave turnarounds, så er det nogle af de aktier, der typisk kan gøre det rigtig godt. Jeg er selv lidt skeptisk, men jeg synes, det er meget spændende. 19:41 Men eddelmetaller, som du er inde på der, det skal vi også lige runde, fordi guld havde en fantastisk dag i går op 4 procent. Det var den bedste dag i løbet af de sidste seks måneder. Vi har været over 5.000. Der skal vi tilbage i januar i år, så vi flyver ikke helt på de allerhøjeste niveauer. Vi ligger 4.317, og pilen peger til sydenlandet opad nu igen. Hvad er det, der sker? 20:05 Hvad der sker? Søl og guld er sgu også blevet en sjov størrelse, synes jeg, fordi du jo... Altså især den seneste års tid. Vi har også en del kunder, der handler det inde hos os. Det er ikke som, at der er nogen danskere, men det er mere sådan et... Ja, nogle udlandske kunder. Få meget store kunder, der godt kan lide at handle rundt i det. Og det er gået fra... 20:28 Altså du kan sige, at oprindeligt er jo sådan lidt, at guld og sølv er sådan lidt en safe haven. Når det går dårligt, så vil man gerne ind der, fordi man jo ligesom siger, at det er en slags valuta, der ikke kan blive trygt mere af. Det er sådan, jeg ser det. Så hvis det går dårligt i økonomien, og centralbankerne vil stimulere ved at sætte gang i sædepressen og sætte rent ned, så stiger guld og sølv, fordi igen kommer der flere dollars i omløbet, og ikke flere guldbare, så stiger guld i forhold til dollaren. Men det er også blevet sådan en sjov... 20:55 proxy for, hvad der sker i Mellemøsten faktisk også. Altså sådan lidt modsat af, når der er i hvert fald det, man har set de sidste halve år, når man har haft gode nyheder ud af Iran-konflikten, altså der mener jeg en deeskalering. 21:09 så har du set guld og sølv stige, og omvendt, når der har været negative nyheder, så er de faldet. Så sådan lidt omvendt faktisk blevet sådan lidt en risk on på krigskonflikten. Og det du fik lidt i går, det er jo både, at det virker som, at man er tættere på en aftale. Nu må vi se, at det er blevet sagt før i Mellemøsten, men det tror jeg kan være en af grundene til, at du har fået en lille sådan hurtig renaissance på guld og sølv. Og så havde du også den her ADP Employment Report, sådan lidt opvarmningstal til jobrapporten i morgen, hvor der var lidt sværere jobvækst end ventet i USA. 21:42 Og det du har set, det kommer du sikkert meget mere ind på, men med de amerikanske renter, de har været forventet at blive sat op. Man har set renterne stige på både 10-årige og 30-årige i USA. De faldt lidt tilbage igen, så det kan jeg jo også tale for, at når renterne falder lidt, så stiger guld og sølv. Så lidt en blanding der. 22:00 Men altså, ja, nu må vi se, om det kan fortsætte. Men det er blevet et ret spekulativt produkt. Det er mere det, jeg vil frem til, at det fungerer ikke helt efter de gamle dynamikker, man så måske så for to-tre år siden guld og sølv. Der er kommet mere spekulativ interesse, der gør, at det opføres lidt anderledes end teori, bøgerne siger. 22:17 Lidt anderledes, end vi har været vant til igennem tiden. Bjørn, hvordan ser du på de her ædlemetaller, hvis du overhovedet gør det? Altså det er jo også noget, som centralbankerne helt konkret gør brug af at handle i, og Kina har været ude og støvsuge markedet i starten af året, lyder det til, men hvad sker der i guld- og sylfertiden? Holder du op med det? 22:36 Det er ikke noget, der fylder alverdenen hos os. Vi har ikke så mange investorer i eddelmetaller, så det fylder ikke så meget. Men det er jo meget interessant, men jeg har også bemærket den her dynamik, som har ændret sig for guld og sølv. Men det er sådan lidt et biprodukt af risk on, risk off, som nu begynder at blive blandet med alt muligt spekulativt, som Oscar nævner. Det har jeg selvfølgelig også bemærket, men ellers så fylder det ikke alverdenen hos os. 23:04 Så du kan ikke rigtig bruge det som nogen signalværdi mere? 23:07 Nej, det er jo også det, som Oskar siger, at den er i hvert fald blevet sløret noget af, at der bliver spekulativt handlet i den. 23:16 Ja, okay. Godt, så lad guld og sølv ligge. Kåre havde jo også en meget god dag, så vidt jeg kunne se, Oskar. Så der sker altså virkelig noget i det? De følger lidt hinanden, ikke? 23:25 De kåler lidt, men ja. 23:26 Det er, hvad jeg snart skal have fat i Ole igen ude fra din bank. 23:29 Han er god til det i hvert fald. 23:30 Ja, han ved alt om det. Nå, tilbage til markedet, Oscar, og en sidste ting, vi lige skal vende, inden vi retter blikket mod Japan. Uber, ved jeg, du holdt øje med, at i går faldt 5% på et regnskab med, hvad var årsagen til, at den skulle så langt ned? 23:43 Jamen, det er jo igen, altså det... Resultatet var fint, men det er jo så forventningerne hen i Q3, altså deres guidance, der var en lille smule svagere end ventet. Og det bliver man bare ramt hårdt på, når man er en tech-virksomhed. Men altså noget af det, jeg synes, der... 23:56 Gør aktien interessant? Altså det er faktisk en af de selskaber, jeg godt kan lide at følge, fordi jeg synes, de har en, altså jeg kan nogle gange, vi havde et afstillet om en governance her for et månedstid siden her i Miljernærklubben også, at nogle gange så mavefornemmelse med direktører. 24:10 Jeg bilder mig selv ind, og jeg er god til at vurdere det, men jeg synes, at Ubers CEO virker meget sympatisk og meget strategisk intelligent på deres forretning, og jeg tror stadigvæk, at Uber på hele det her selvkørende bilshow som vi har talt om i så mange år, som mange forbinder med Tesla, der tror jeg, at Uber er sådan lidt interessant underdog på det. Og der var noget af det, de nævnte i regnskabet, det er blandt andet, at deres egen platform for selvkørende biler vil de være live med i, jeg mener, de sagde 17 byer her i slut 26. 24:43 Så jeg stadigvæk synes, den er interessant, på trods af, at den falder 5%. 24:48 på, hvis man gerne vil kigge lidt væk fra det her mikrochip-tek-aktie, der jeg synes er meget hyped, så måske kig på nogle af platform-aktierne, man ikke har talt om længe, altså blandt andet sådan nogle uge på Shopify, havde vi også i går, den steg så 20% eller et eller andet. Spotify faldt også, det er jo også en platform, men nogle af de her meget hyped platform-tek-selskaber, der ikke rigtig bliver talt om længere, dem tror jeg stadigvæk, hvis de rammer. Nogle af de her store historier kan være ret spændende, og der er Uber især på selvkørende biler, når det en dag kommer, der tror jeg, at de vil have en eller anden form for mode, som man siger, altså voldkrav omkring deres strategiske position, fordi de er så dominerende på app-løsningen, altså både på mobility, nu har vi jo lige fået dem tilbage til Danmark igen, men globalt set er de meget dominerende. 25:42 Også på Uber Eats med delivery inden for fødevarer, og så er de jo lige købt. 25:49 De har Delivery Hero i Tyskland. Så de laver også ret meget M&A-aktivitet. En af de tech-virksomheder, der faktisk køber flest andre. Så jeg synes, det er en underdog. Man taler ikke om den mere, men har nogle rigtig interessante perspektiver for, hvor jeg ser fremtiden gå hen globalt set. 26:06 Du lytter til Millionærklubben her på en torsdag, hvor jeg har besøg af Oskar Barner-Bernardsen og Bjørn Tangeud-Sillemann til debat om, ja, resten af udsendelsen i hvert fald om Japan. Hvis du har spørgsmål ind til os, så er du velkommen til at blande dig i debatten. Nummeret er 42 42 03 21. Husk at starte din besked med Mio. 26:35 Kan man overhovedet med politik og gode intentioner få en økonomi til at blomstre? Hvad slår egentlig økonomier ihjel, og hvordan får man den genstartet, hvis det da er muligt? Ja, det er måske lidt højflyvende og filosofisk klingende undrende, som jeg lægger for dagen her, men ikke desto mindre er det relevant at have i baghovedet til dagens debat om Japan. En gang et økonomisk mønsterland, en finansiel supermagt, der måtte helt ned og bide i græsset for så måske at komme på rette fode igen. Bjørn, vi skal runde Japan i dag, men bare lige til at starte med, hvordan står det egentlig til med den økonomiske vækst i Japan? 27:11 Er vi tættere på bidet i græsset eller på supermagt? 27:17 Jeg vil sige, at ingen af delene. De byder ikke i græsset, for det går meget godt. I forhold til den strukturelle vækst i Japan er jo rimelig lav. Vi kan nok forvente 1% BNP-vækst i år. Men hvis man ser på sådan noget BNP per capita i Japan, udviklingen siden 2019... 27:42 så er de bedre end Tyskland og Storbritannien, men de er dårligere end samlet EU og USA. Så det ligger lidt midt inde i det hele på den måde, men de har jo et land, der bliver færre og færre japanere, og derfor er de udfordret af den vej, og den strukturelle vækst er bare lav. 28:04 Ja, men måske giver det mening, at vi lige tager en lille bitte historietime for at forstå, hvad der er for en grund, vi står på, når vi taler japansk økonomi. 1980'erne, der var der ret godt gang i japansk økonomi. Sony og Toyota, det var nogle af de helt store succesrige eksporteventyr, og aktie- og ejendomspriserne, de kørte flot op og gjorde japanerne rige og forbrugsløsne. Men så nåede vi til 90'erne. Bjørn, hvad skete der der? 28:26 Jamen, så fik vi jo det her kæmpe aktiecrash og crash på boligmarkedet. Og vi kom ind i en lang periode, hvor japanerne måske ikke var rigtig villige til at få ryttet op. Så du havde en hel masse... spøgelsesvirksomheder. I stedet for at få lukket dem og få startet noget produktivt op, så havde du meget lave renter og hjalp ligesom ikke med, at de her virksomheder kunne blive lukket og økonomien kunne komme videre. 28:56 Det er jo der, man snakker om de her tabte årtier efterhånden i Japan. Så økonomien er vendt fuldstændig rundt, tabt årtier i 90'erne, så de er så senere kommet i gang igen, men der er taget en Det har taget meget lang tid, før centralbanken ligesom har erkendt, okay, vi kan ikke, det nytter ikke noget bare at køre med en rente på 1%, og ikke ligesom stimulere økonomien nok. Så skete der jo det, for ja, det er jo 2013, Shinsu Arbe kommer til Arbenomics, man sætter gang i økonomien med lempelig pengepolitik, lempelig finanspolitik, og så skulle der også have været godt med strukturreformer. 29:37 Det var mest de to første. der er blevet leveret på. Du fik indsat en chef for centralbanken, Corona, som havde nede dengang, der var klar til ligesom at banke renten helt i bund, og efterfølgende, man indførte jo en hel masse kvantitative lempelser, da man ligesom indså med tiden, at det Det holdt ikke, man kunne ikke blive ved med at bare købe obligationer, til sidst ville du eje det hele. Så kom den her rentekurvekontrol, så du altså havde lave renter, lave centralbankrenter, lave lange renter og stimulerede økonomien maks. 30:10 Og det hjalp sådan set også, men så havde du så en periode, hvor du fik et kæmpe dyk i olieprisen. Det var så med til at trække inflationen kraftigt ned, og man kom ikke rigtig ud af det her dødvand med meget lav inflation. Og Så har der været sådan lidt en mellemperiode, og nu har du egentlig så igen en premierminister, som sværger i høj grad til Abenomics, og derfor så kører hun foretrækker også lempelig pengepolitik. Det har hun så begrænset indflydelse på, dog sandsynligvis nogen, men også finanspolitikken er der kommet godt gang i, og det er så også en af grundene til, at... 30:47 at japansk økonomi kører rimelig godt nu, og også er begyndt at komme mere ud af den her lange periode, hvor du har haft bare en kontinuerlig svækkelse af hjemmen, som gør, at du har nogle eksportvirksomheder, der har en stor konkurrencefordel, driver eksporten og noget vækst frem, men samtidig også en masse forbrugere, som bare importerer inflation og ser deres løn blive udhulet, og dermed ikke noget forbrugsvækst. Det er ligesom begyndt at vende rundt. Der er faktisk noget reallønsvækst og noget forbrugsvækst også i Japan nu. Så det lysner lidt. 31:41 Er det fordi, det simpelthen tager så lang tid at forvente en trend i en stor økonomi, Bjørn? Eller hvorfor ser vi nu, at det begynder at virke? 31:50 Jamen altså, det er jo mere af det samme. Du bruger nogle penge, og det skaber noget efterspørgsel. Og en væsentlig grund til, at japanerne oplever noget reallønsvækst, det er jo også finanspolitikken. Det er fordi, de subsidierer, regeringen subsidierer al energi. Altså... En liter benzin i Japan koster 170 yen. Det er jo lidt mere end en dollar. Det koster dyrt på statsfinanserne. El og gas bliver også subsidieret, så hvis du piller det ud, så ser det heller ikke ud ligesådan. 32:21 Grunden til, at det ikke rigtig er lykkedes, det er jo også fordi... Der er ting, de ikke er villige til at gøre. Der kommer nogle tiltag nu med udenlandske arbejdskraft. Det er faktisk blevet nemmere at søge et arbejdsvisum i Japan, hvis du er farudlært i nogle af de erhverv, hvor der er allermest mangel på arbejdskraft. Og du også kan tage din familie med til Japan og sådan nogle ting. Men hvis du ser i det store billede, så har de jo stadigvæk ikke... Så ligner de fleste japanere jo indfødte japanere, så de er jo ikke villige til at lave nogle meget... 32:53 drastiske ændringer, der skal til for at skabe underliggende mere vækst. Altså fertiliteten er jo bare faldet og faldet og faldet over årene. Man gør noget... 33:04 med dagtilbud, og det lykkedes også at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, men den demografiske modvind er bare massiv i Japan. Efter krigen blev der født rigtig, der var fertiliteten jo enormt høj, men siden der er den faldet, og du kigger ind i en periode nu, hvor endnu flere af de store årgange ligesom er på vej på pension, og det udgør bare en massiv modvind, som betyder, at der er strukturelt kæmpe mangel på arbejdskraften. 33:31 Den relativt nye premierminister, Sanna Itakaichi, så vidt jeg kan læse ude på sociale medier, så siger hun, at hun vil gerne være som Margaret Thatcher. Men de fleste peger på, at hun minder lidt mere om Liz Truss, og det er jo ikke så godt. Det var også den her premierminister, der sad i Storbritannien en ganske kort tid, fordi hun lavede nogle tiltag, der fik finansmarkedet til at eksplodere, og det var virkelig ved at gå seriøst galt for Storbritannien på meget, meget kort tid. Hvem minder hun mest om, synes du? 34:02 Ja, men altså, ingen rigtig er delende, vil jeg sige. Der er jo det her med, at hun vil gerne være en stærk kvindelig leder, der står fast i modvend som Margaret Thatcher, men man kan sige, at finanspolitikken minder meget let om konservativ britisk finanspolitik. Omvendt, Liz Truss, det er oplagt at lave sammenligningen til det her skandaløse mini-budget i Storbritannien for et par år siden, hvor finansmarkedet er jo straffet. 34:32 Britterne og Liz Truss måtte gå af. Men situationen er bare meget anderledes i Japan. De har godt nok meget større gæld, men de afhænger ikke på samme måde, at udenlandske investorer skal finansiere deres underskud. for det første, så de er slet ikke lige så sårbare på den måde. Japan har i øvrigt også et betalingsbalanceoverskud, britterne havde et underskud, så det er lidt mere sådan en strukturel modvind fra højere renter, mere end jeg ser, at det lige pludselig bare eksploderer, ligesom det gjorde i Storbritannien. 35:04 Lad os lige lade makros snakken ligge et øjeblik, og så vende blikket mod aktiemarkedet. Vi har Nikkei, som det store toneangivende andet indeks i Japan, som jo indeholder 225 store selskaber derudefra. Hvad kendetegner det? 35:20 Jeg kan ikke udtale 200 af dem i hvert fald. Det er svært at holde styr på, fordi Japan er jo også sådan lidt... Jeg synes faktisk godt, i hvert fald i min bog, at man kan sammenligne det med nogle af de her lidt større emerging markets økonomier, selvom Japan ikke kategorisk er et emerging markets land. Den ligger ligesom for sig selv. 35:39 Men det er sådan det der med, at Japan lige blomster op som en historie en gang imellem, og så er der nogle få virksomheder, der er vigtige at holde øje med. Lidt af hvad vi ser i Sydkorea og Taiwan lige nu, drevet af microchip. Og det er derfor, jeg normalt ikke kigger så meget på dem, fordi det er også det, hvis du bygger sådan en global portefølje, Hvad fylder Japan så i statistisk seten? 3-4% eller sådan noget der? Jeg tror ikke, det er meget mere. Det er jo det der med, at normalt har de ikke en helt stor plads i en stor diversificeret aktieportfølje. Når det så er sagt, altså den sidste opblomstring Jacob fik, hvor man kunne mærke, at andre kiggede ind i aktiemarkedet der. 36:18 Det var faktisk Warren Buffett, før han trådte af. Nogle af hans sidste investeringer var i de her trading houses hedder. Man kalder dem trading houses på engelsk, som også er tilbage til den gamle japanske historier, at deres økonomi var lukket rigtig mange år. Så var der nogle få store virksomheder, blandt andet sådan noget Mitsui og Mitsubishi, der ligesom var nogle af dem, der fik lov til at handle ud af Japan og med omverdenen. Og det blev sådan nogle meget store komplomerater I Japan, der laver alt muligt, alt fra energi til industri til supermarkedskæder til bilproduktion, elektronik. 36:59 Og der så du, at Warren Buffett var meget interesseret i dem og købt ret stort ind i flere af de her Socososha, tror jeg faktisk, de hedder. 37:08 de her trading houses. Og det gjorde egentlig, at du fik en stor interesse ved japansk aktie igen her for et par år siden. Og det har jo også været sådan en ganske udmærket investering. Så her for nylig, så har du så set drevet af mikrochipbølge. Du har sådan noget Tokyo Electron Der er også stedet meget på det. Igen, du kan jo sammenligne den med Samsung. Jeg ved ikke præcis, hvad forskellen er på, hvilken chip de producerer, men det er inden for samme kategori, der hedder AI-datacenter osv. Og så noget af det, der har faktisk gjort det bedst i Japan, det er banker. 37:42 Og den har jeg også selv haft lidt på radaren, fordi jeg så lidt... Altså noget af det, du fx så i Europa... 37:48 selvom man helt sikkert slet ikke kan sammenligne det, men der så du også, at Europa havde været igennem en lang periode med lave renter. Det havde været svært for bankerne at lave udlånsvækst. Rentemarginalerne var presset. Generelt var banker bare sådan noget, du ikke værdiansat særligt højt. De kunne ikke skabe vækst. Og så, når du fik den her stigende inflation i Europa, du fik markant stigende renter, så blev banker også nogle af de bedst performende aktier i Europa her i, ja, nu siger jeg 23, 24, 25 i hvert fald. Og der har du også set i Japan, at den her stigende inflationer, man begynder at forandre op, man begynder at have reallønsvækst, der begynder at komme lidt mere gang i økonomien. 38:24 Der har bankaktierne derude faktisk været noget af det, der har gjort det allerbedst. Så det er de der niche-historier, der kan være sådan lidt, kan I gentale til, hvad vi så i Europa? Ja, banker Måske interessante. Har været det i hvert fald. Der er lidt AI-historie omkring Japan. Der er de her trading houses, der måske er noget, man kalder sådan en conglomerate discount. Altså det her med, når du har de her, der bliver smittet sammen, så er deres værdi faktisk relativt billig i forhold til, hvad de egentlig driver af omsætning. Altså man hopper lidt på ryggen af Warren Buffett, kunne der være noget der. 38:57 Men mit problem med de japanske aktier er, at jeg har simpelthen svært ved at blive klog på dem. Fordi når jeg ender og læser på deres investorportaler, deres regnskaber, det er meget på japansk. Og selvfølgelig er det noget til internationale med store, men jeg synes ikke, at de er særlig gode til at kommunikere til omverdenen. Og det ved jeg ikke, om jeg er sådan en kulturel ting, men det er svært rigtigt at blive klog på, hvad er investorhistorien i mange af de her japanske virksomheder. Så det er nok også hovedgrunden til, at jeg har holdt mig... Hold mig lidt fra det, simpelthen fordi jeg har svært ved at gennemskue, hvad er det, der skal drive det her, udover at det er måske nogle globale investor-temaer, der kan drive det, hvad er det så specifikt, de her gør anderledes end virksomheder i USA og Europa eller Sydkorea og Taiwan, jeg også synes er væsentligt mere sådan vestlig kommunikativ, end hvad japanerne er. 39:42 Indexet startede året omkring de 50.000, og nu ligger vi altså og handler lige under 66.000, altså en stigning på lidt over 30 procent. Er det tid til at tage nogle gevinster hjem, eller vil du tænke, det behøver man da ikke, hvis man er godt tilpas, så skal man da endelig bare køre videre på den fine udvikling? 40:01 Jamen det er det, der snyder folk lidt, og det er det her med, at jenten også er faldet samtidig med. Så der har været folk, der har sagt, at de skulle købe Japan. Vi er op 30-40 procent eller et eller andet. Jo, jo, men i samme periode er jenten måske faldet 20-25 procent. Altså den er virkelig også faldet over tid. Så som dansk investor er det ikke, fordi Japan har været sådan noget special. Fordi hvis du bare køber de japanske aktier, og så skal vækse gevinsten tilbage til dansk kroner, hvis valutaen så falder det tilsvarende, jamen så har du ikke tjent noget på det. 40:33 Så det er derfor, at den her svage yen af udviklingen der, har også været med til at drive deres aktiemarked op, men set med danske og europæiske øjne, så har man ikke fået det helt betydelige afkast sammenlignet med resten af verden. Så der er det, at man skal ud i sådan noget med at hedje sine valuter, og så bliver det rigtig komplekst. Men det er jo også noget, Warren Buffett har gjort, for eksempel. Da han købte de her Socosocias, der tog han jo lån igen, Altså igen, at være sjovt igen, han tog lån igen for at købe de her aktier, netop for at modvirke den her valutakursrisiko. 41:12 Ja, han kan måske også noget andet, end vi andre kan. 41:16 Man kan sagtens gøre det. Du kan godt, men selvfølgelig skal man sætte sig ind i det. Jo, jo. 41:19 Og det konstaterer også noget. 41:22 Alt koster noget, men alt kan det altså gøre i Saxopank. Man kan det faktisk godt, men de er ikke for alle at ligge og spekulere rundt. 41:31 Men Bjørn, nu er Oscar inde på valutan, og den har jo været svag i en periode. Så var det jo, at vi så her i sidste uge, at både den amerikanske og den japanske centralbank intervenerede i markedet. Hvad var det for en dag for dig på kontoret? 41:46 Det var en spændende dag, vil jeg sige, for vi har jo set, at Centralbanken har ligget og interveneret løbende. De gjorde det også for tre måneder siden nu. 42:00 I Japan er det finansministeriet, der har valutamandatet, men det er så Bank of Japan, der intervenerer. Men det er klart, at denne gang havde det jo den ekstra twist, at det var amerikanerne, der gjorde det på baggrund af Japan, der købte jentene. Så det giver jo en helt anden dimension. 42:23 Og siger jo måske også noget om motiverne for USA. Altså det her med, at de nok gerne vil styre. Altså de er jo også blevet sårbare over for deres eget rentemarked. Der er måske ikke længere en umiddelig appetit på amerikanske statsobligationer. 42:42 Japan er deres største udenlandske investor. De vil helt klart foretrække, at japanerne ikke sælger ud af deres obligationsbeholdninger. Det har de jo undgået på denne her måde ved at lave indgrebet ved at sælge euro og købe hjem. Så kom de jo udenom det. 43:01 Så det er jo en anden twist. Og den her gang har det jo faktisk vist sig i modsætning til tidligere, at den her jensdyrkelse har været noget mere sejlivet. Altså den var lige noget omkring dollar jens i 155 eller sådan noget. Altså hvor højst var den i 164, så den har taget et ordentligt dyk. Og den er tilbage i 157 nu, men den er jo styrket væsentligt i forhold til, hvor vi kom fra. Hvis du ser på tidligere perioder, hvor det bare er Japan selv, der jo har en kæmpestor valutareserve, men hvor det er dem selv, der har været i markedet, så har markedet været ret hurtigt til at korrigere tilbage igen, og så har det ikke gået så længe, så vi har været tilbage ved status quo. 43:39 Men det er anderledes indtil videre i hvert fald. 43:41 Men hvordan er USA og Japans forhold egentlig? 43:44 Det er ret godt. Japan har, altså de er jo blevet presset noget på det seneste, ligesom alle andre, efter Trump er kommet til. Men den nye præmierminister, Takahichi, er helt klart gået ind til valg på en Altså på ligesom at stå op mod Kina og styrke alliancen med amerikanerne. Og de er jo også kommet sådan rimelig godt i mål med at undgå den alt for høje toll på Kina. 44:15 På japanske produkter jo blandt andet, fordi de har lovet at investere massivt i fabrikker og i amerikansk økonomi. 44:22 Ja, så det kommer dem begge til gode selvfølgelig, at de holder en god kontakt. Du var lige inde på japansk skæld og snakkede om, at den jo altså også er voldsomt høj. Vi plejer at tale enormt meget om amerikansk skæld, men japansk skæld, den er altså også høj. Hvem sidder på den? 44:35 Det gør Japan i høj grad selv. Centralbanken har jo siddet på en endnu større andel, men sidder stadigvæk på halvdelen. Men sælger jo gradvist ud af denne her gæld. Men ellers er det jo japanske opsparer selv, der sidder på det meste af den. Og det er også derfor, jeg siger, at sårbarheden i forhold til den her gæld, selvom den er så skyhøj, altså tæt på 200 procent af BNP, Den er ikke rigtig at sammenligne med andre nationer, som afhænger mere af udenlandske investorer, der ligesom skal byde til bolle. 45:11 Okay. Et lukkesystem, de hjælper hinanden, havde jeg nær sagt. 45:14 Ja, det er i hvert fald en meget stor del af ligningen. 45:17 Okay. Hvis vi bare sådan lige zoomer lidt ud og kigger på sådan en japansk centralbanks pengepolitik, hvordan vil du beskrive den? 45:27 Jeg tror, at markedet ser den jo som rimelig fodslæbende. De havde jo den her meget lemplige pengepolitik med rentekurvekontrol og negativ pengepolitisk rente. Så er de langsomt givet slip på rentekurven. Ved ligesom at udvide båndene, som de ligesom ville tillade den 10-årige statsobligation at handle i. Og for så til sidst at give slip. Lad markedet selv handle renten på japanske statsobligationer. 46:01 Og begynde at indføre kvantitativ tightening. Og så er de så sat renten op. Og vi er så kommet fra lige under 0 til 1 nu. De satte renten op til 0. til en i juni måned. Men mange vil nok mene, at de burde være gået hurtigere til værks. Det går bare rigtig langsomt. I Japan, og det er jo en væsentlig grund til den jensvikkelse, der ligesom er kontinuerlig jensvikkelse, det er fordi det går så relativt langsomt. Og det handler jo om, at den japanske centralbank er meget nervøse for at slå det spirende opsving, der er i økonomien ned. 46:39 Hvis du kigger, hvis du ser bort fra alle de her energisubsidier, der er, så er der en hel del inflation i Japan, så er den ikke halvanden, som den i virkeligheden er. 46:50 hvis du så tæt af fra, så er den tættere på 3%. Så der er inflation i Japan, men det er stadigvæk ret centreret omkring energi og omkring fødevare. Fødevarepriserne, det er et problem, som Takahichi også har tænkt sig at gøre noget ved. Men prisudviklingen på alt muligt andet er stadigvæk ret beskeden. Og det er også derfor, de vil gerne se en økonomi, som bliver mere balanceret drevet mindre af eksportvækst, drevet mere af privatforbrug, før de rigtig tør rykke. 47:21 Så det er sådan noget, at hver halve år, så kommer de med en renteforholdelse, hvis markedsomstændigheden ligesom er tætte. Og det betyder bare, at der er mange, der mener, at de ligesom er efter kurven, og derfor så gør det ondt på hjernen. 47:36 Kører de med samme inflationsmål, som alle os andre gør, altså 2%? 47:39 Ja, det indførte de netop, da Shinshu Abe kom til. Indtil da var det lavere, så var det 1%, eller mellem 0 og 1. Der anså de det egentlig som en god ting, og det har jo også været problemet, at det har været indoktrineret hos mange japanere, at en pose ris koster det samme, som den gjorde for 20 år siden. Men sådan er det bare ikke længere, og det sætter sig jo i forbrugerne, i forbrugertilleden. Det tager meget lang tid at komme ud af sådan en periode med så lav inflation at skulle acceptere, at... 48:14 at hverdagen hænger anderledes sammen, og det spiller jo selvfølgelig også sammen med arbejdsmarkedet, som ikke er ret fleksibelt, og derfor er der heller ikke rigtig den samme dynamiske løndannelse, som vi kender fra vores egen økonomi, for eksempel. Så det er svært ligesom at komme over der, hvor virksomhederne tillader, at lønningerne stiger mere. Der er gjort en masse initiativer skattemæssigt, og presset på arbejdskraften er også blevet så stærkt, at virksomhederne rent faktisk sætter lønnen Men det har været en meget lang proces. 48:58 Og så er Oskar altså lidt inde på, at en af grundene til, at han holder sig fra at investere stærkt, i hvert fald i japanske aktier, det er jo, at det måske er lidt svært at følge med. De japanske virksomheder, de lukker sig måske lidt mere om sig selv, end man gør i USA, hvor man har stor anbevægelse og gerne vil have, at hele verden skal lytte til, hvad man har at fortælle. Er det dit indtryk også af den japanske økonomi, at man er lidt mere lukket om sig selv? 49:21 Ja, altså du har jo et system, kan du sige, hvor du også har masser af store opsparinger, der ligger og arbejder, så du har også masser af investorer selv. Så ja, det er helt klart, og sådan jeg ser det, det er jo også, når jeg dækker den japanske centralbank for eksempel, så er det, altså møderne, pressekonferencen, så foregår det hele jo på japansk, og der er ikke nogen oversættelse. 49:50 Så det er vanskeligt, så må man jo så bero sig på de oversættelser og overskrifter, der ligesom kommer ud fra diverse journalister. Men det er vanskeligt. En del af det, der spiller ind her, er også, at jeg har kæmpet meget med digitalisering af det japanske samfund. Indtil for nylig, der modtog jeg stadigvæk et fysisk brev med... hvad det hedder, med den japanske centralbank seneste prognose for økonomien, som blev sødt fra en anden side af verden. 50:24 Med posten simpelthen? Simpelthen med posten. 50:26 Hold da op. Det kommer helt bag på mig, fordi jeg tænker ellers, at jeg anskuer japansomværende ret langt fremme, Med alle mulige andre teknologier og stærke på... Ja, i bilsektoren har de virkelig været fremme i mange år. Det kan godt være, at det går svagere end nu. Men altså, der er der meget teknologi i Japan? Eller er det mig, der helt har misforstået? 50:47 Ja, det er der. Men der er stadigvæk store mangler i forhold til digitalisering. Og sådan noget som kontanter, for eksempel, fylder jo også stadigvæk rigtig meget i Japan. Så de er bagude på mange punter. Ja, okay. 51:03 Oscar, en af de aktier, som jeg tror, at de fleste i vores program i hvert fald kender, det er jo Softbank, som jo er også sådan et... Ja, de investerer i en masse forskellige typer af virksomheder, og det er tech-virksomheder. Kunne det være noget, der kunne interessere dig? 51:19 Ja, ja. Fordi den er jo lidt mere outspoken, man kan sige det sådan. Ham her, han hedder Massa. Kan ikke helt hendes navn. Han hedder noget med Massa i hvert fald, tror jeg, til efternavn. Som jo har det her Softbank, som jo er en tech-investeringsfond. Altså deres første store home-run-varer-investering i Alibaba, mener jeg. Og de har jo været med, også med på det her med datacenter, har været med hele vejen rundt i rigtig mange teknologivirksomheder. Nvidia investerede de også tidlig i. Så det er jo sådan en... Det er jo en virksomhed, der er meget uden for Japan, men stadigvæk er en japansk, men opfører sig om, at de er alle mulige andre steder som en teknologi- og investeringsfond. 51:55 Så den er selvfølgelig meget sjov. Men det er jo igen, det er jo som at købe en teknologi- og investeringsfond, hvor de så har adgang til nogle deals, man måske ikke lige har, som... Som normalt privatinvester, fordi de også investerer i private markeder. Men det er det, man skal betragte det som. Det er en investeringsfond, der køber ind i nogle visionære projekter. 52:17 Så det giver det måske heller ikke helt mening at tale om den som en japansk aktie? 52:20 Nej, det synes jeg ikke. Fordi det er lidt en lukkeskald med en masse andre ting i. 52:25 Der igen tilbage til, hvad vi startede med ham. Vil man gerne have noget AI og noget ekstra risiko på, fordi de tager også stor risiko, så kunne den sagtens være spændende, men har man rigeligt af Nvidia? 52:37 Alphabet og meta, alle de der i forvejen, og gerne vil have noget andet, så er det nok ikke Softbank, man skal kigge efter. 52:42 Og så nævnte jeg indledningsvis Toyota og Sony, som nogle af de selskaber, der var virkelig godt gang i tilbage i 80'erne. De var virkelig højdespringerne, og det gik rigtig, rigtig godt. Toyota, Oscar, bilsektoren, det er svært at være i den. Toyota, er det interessant? 53:05 Det er ved at lige inden for biler, der virker det som, at det er kineserne, der rykker på den der. Selvfølgelig Tesla kan folk godt lide at tale om, men det er nogle af de her kinesiske bilmærker, der virkelig tager markedsandel hele vejen rundt. Så det er nok lidt mere Kina, der har taget den der tete med... med at drive verdens vækst inden for biler, hvor både Sony og Toyota, der sker ikke særlig meget i de aktier der. Det er ikke super interessant. Fordi du ligesom skal have historien med. Du skal have den der historiefortælling omkring det. 53:37 Jeg tror ikke rigtig, at den eksisterer for de to virksomheder lige nu. Andet end hvad man taler om med Sony, det er jo bare, at de bliver ramt af mikrochipprisen, der stiger på deres Playstations. Der er ikke den der catchy historie, som du har for eksempel med... nogle af de her trading houses med Warren Buffett, der var bankerne på, hvad der sker i økonomien, og så har du lidt på de her mikrochiproducenter lokalt i Japan, der også kan være en historie i, hvis man gerne vil have eksponering til det. Men det fanger mig ikke rigtig. Nej, jeg kan godt mærke det også. 54:03 Det virker ikke som, at du har super meget appetit på at kaste dig over japanske aktier, men bør man ikke holde øje med sådan et aktiemarked, som er steget over 30% på året her? Der er en eller anden trend, som er kørende, og who knows, om den fortsætter, men ikke desto mindre. 54:19 Jo, men igen, fordi det bliver drevet nogle yderligere ting, altså uden for Japan, hvor jeg lige så godt tænker, at man kan holde sig til Europa og USA og finde de aktiespecifikke ting, man gerne vil der. Og så er det igen den der med jenen. Hvad er jenen? Klarer det i år? 54:35 Den er blevet svækket. 54:36 Ja, men hvor meget, cirka? 54:38 Øh, jeg kan faktisk ikke. 20%? Ja, det er sådan noget. 54:42 Så har du trækket det fra, ikke? Så er du nede på 10% afkast som dansk investor. Det er fuldstændig uinteressant. Så det er den der med, at folk bliver blind, fordi de sidder og kigger på deres jordinvestere, deres aktie trader og et eller andet, og siger, hold da op, Japan kører. Men der er så meget valuta eksponering i den der, at det er jo styret af nogle andre ting. Aktierne. Igen, bankerne, det er faktisk det eneste, jeg synes, der er styret af den japanske isolerede udvikling, og de kunne godt være interessante, men du har alligevel bare en kæmpe valutarisiko, og det er den, man skal forholde sig til, hvis man gerne vil investere i Japan, fordi så bliver det lidt mere et valutabedt, at jo, hvis de kan få hjælpen til at styrkes, og amerikanerne hjælper, og du samtidig kan få vækst i Japan til at køre fint udlundsvækst, regellønsvækst osv., så ser banker jo ret interessant ud i Japan, fordi de allerede kører der. 55:35 Men hvis du lige pludselig ser en sværere yen på 20% igen, så forsvinder hele din profit der. 55:39 Men ret stærke aktører i at forsøge at få yenen styrket i hvert fald, må man sige. Ja, det er det nu i hvert fald. Men det er jo altså ikke noget, du tænker, det er ikke det, der skal styre din investeringslyst. 55:50 Det er i hvert fald meget, man skal forholde sig til som privatinvester, når du også tager det en over. Og det der bare er med sådan en dollar i yen, det er, at det har været, altså jeg tror for mange sådan lidt større hedgefonde, der beskæftiger sig med det der, og igen, det er ikke mig eller nogen af vores kunder, der har det været sådan lidt en money glitch, gratis penge at være langt dollar i yen. Altså man shorter i yen, og man køber dollar. Fordi der har været en ret stor renteforskel, det er der jo stadigvæk på sådan en kort rente, så du ligger og får 4% på at købe dollar. 56:21 Og så sælger du yen for at finansiere den handel, hvor du betaler 1%, men den var jo så 0 før. Og samtidig har man sådan en generel idé om, at yenen skal svækkes. Så det har bare været sådan en... Altså der er nogle kræfter, der bare går imod den der yen hele tiden. Fordi du stadig har den her carry trade, som man kalder det med, at folk køber dollar, sælger yen, vi tjener penge, vi får rente, yenen falder, alt er godt. Og om det her så kan ændre sig, at USA begynder at gå ind i den, det er der måske noget, der tyder på, men det er bare... Det er ikke et game, som dansk privatinvestor skal blande sig i, synes jeg, fordi det er for svært at gå ind i det der. 56:58 Der er kommet et spørgsmål ind til os, Bjørn. Jeg tænker, at du kan få lov at lægge for på den her. Hvis man ser på historien, har Japan og Kina været konkurrenter. Man taler en del om, at oprustning og frigørelse fra USA er driver i Europa. Er det også aktiedrivere i Japan? Lad os lige starte med den der Japan og Kina. Hvordan er deres forhold egentlig? 57:16 Det er lidt anstrengt. 57:17 Det er en pæn måde at sige det på. 57:18 Ja, og det bluser jo op ind imellem, når der kommer nogen. Takarichi har givet nogle kommentarer tidligere. Der er en hel masse territorielle ting med, hvem det er, der har nogle af de øer, der ligger imellem de to lande, og territorielle krav på dem. Der er jo også selvfølgelig en masse historik, hvor... Japanerne har været meget aggressivt, for at sige det mildt, historisk set både i Kina, og de har jo også en rimelig blodig historie med Korea. 57:55 Så det fylder jo rigtig meget, og det er jo også en væsentlig del af grunden til, at de holder sig tæt på amerikanerne. Det er fordi, de er nervøse for den udvikling, der er i Kina. 58:07 Okay, og så er der den her del med, at vi taler om oprustning og frigørelse fra USA, og kalder det driver i Europa. Er det også aktiedriver i Japan? 58:20 Der må jo blive der svar skyldig, faktisk. 58:22 Det vil jeg også kunne vide noget om det. Altså det her med, at lande generelt set rundt omkring på kloden, ser ud til at lukke sig lidt mere om sig selv. 58:30 Jeg har aldrig været i Japan, jeg har mellemlandet der, så jeg kender ikke stemningen derude. Det er ikke noget, jeg læser historie om i samme grad som Europa. Og de er jo også længere væk fra en konflikt, end vi er her, desværre for os. Så det er et mere aktuelt tema her. 58:48 Ja, så nej. Det fylder på den måde, at der er ligesom en tendens til, at de gerne vil opruste mere. De har den her artikel i deres forfatning, som amerikanerne jo har skrevet, som gør, at de ikke må have noget offentivt forsvar. 59:09 Men Takahichi vil også gerne bruge en hel masse penge på at opruste forsvaret i Japan. Så på den måde er det jo noget, der fylder i Japan og i deres egen selvforståelse, at i virkeligheden hendes parti er en meget, meget ømt tema i den japanske befolkning. Det her, hvorvidt de ligesom skal være pacifister i Japan. 59:34 Men det begynder måske at være lidt udfordret af den verden, som vi ligesom er i, at Japan bare skal bero sig på, at amerikanerne nok skal komme og hjælpe dem. Og derfor er der et strukturelt skub for, at der skal flere investeringer ind i forsvaret i Japan, og det er der også kommet. Så de er ved at presse de der investeringer op. Så på den måde er der jo et narrativ i retning af, at der kommer nogle investeringer i Japan. 60:02 Og nu du taler om selvforståelse. Hvilken selvforståelse har menemand i Japan i forhold til, hvilken plads de har i verden? Fordi de er jo unægtelige, i hvert fald hvis man ser på økonomierets størrelse røget lidt ned af listen. 60:14 Ja, det er de jo. Jeg tror stadigvæk, at minimand i Japan føler, at Japan er et meget bedre sted end alle de andre lande, der ligger rundt omkring. Fordi de har bare en kulturel stor stolthed. Den findes stadigvæk i høj grad. 60:34 Og privatforbruget, det lever i bedste velkående, eller er de mere til at spare op? 60:39 De er jo strukturelt meget til at spare op, og vi har jo set meget af det her med, at det offentlige bruger penge, og så sparer forbrugerne bare tilsvarende op. Men det er begyndt at vende, og nu er der faktisk vækst i privatforbruget, men når vi ligesom siger, at der er vækst i privatforbruget, så er det 1% vækst om året. Det er godt. Og det er der, vi er nu. Men det er helt klart også godt, fordi de har sparet op. De har råd til at bruge nogle flere penge, netop fordi de har den her reelle lønsvækst. 61:11 Og arbejdsmarkedet er jo super stramt. Der findes ikke ret mange frivillige arbejdsløse i Japan. 61:16 Min lyst til at tage til Japan, den er ikke blevet mindre efter den her udsendelse. Jeg ved ikke, om min investeringslyst er blevet større. Det tror jeg faktisk ikke, for jeg synes ikke, vi har helt sådan, Oscar, kommet rundt om at finde de helt store lækre. 61:29 Den er svær, og det er det, det er med. Hvis det er de der store globaltendenser, så vil jeg helt ærligt holde mig til Vesten, USA og Europa. Det er lettere at finde frem til der, og ellers skal man have nogle helt specifikke virksomheder og grunde til at være i Japan. Og den eneste, jeg kan se, så er det, som nu har jeg nævnt dem før, så er det de der Warren Buffett, Sogo Social Trading Houses, fordi man siger, at han har sikkert regnet den ud. Og ellers så er det banksystemet. Altså, der kan være en gentag til den historie, vi så i Europa. Hvis det her fortsætter, så kunne jeg godt selv synes, at japanske banker var interessante. 62:02 Men igen, man er ude i sådan noget niche-nåde, der er svært at gennemskue som private invester, ikke? 62:06 Vi lukker Japan-debatten der og siger tak for i dag til Oscar Barnard Bernersen og Bjørn Tango Sillemann. Tak fordi I kom i studiet. Det var en fornøjelse at høre om et land, som stadigvæk er en lille smule mystisk, men meget, meget spændende at kigge på rent økonomisk i hvert fald. Tak fordi I kom. Tak til jer, der lyttede med derude. Millionærklub er tilbage igen i morgen. 62:34 Du lyttede til en podcast fra Jørgen Vester. 62:41 Gør investering enkelt med Saxobanks månedsopsparing. Vælg dit månedlige beløb, så investerer vi automatisk for dig, uanset beløbet. Opret en gratis konto på saxobank.dk og kom i gang allerede i dag.